Paroc Stenuld

Stenuld kan være et fint alternativ til nogle af de øvrige isoleringsprodukter og -løsninger, som Aros Isolering tilbyder.
Stenuld er naturens egen opfindelse, som indtil nu er blevet brugt i industrien i tæt på 100 år. Når der har været et vulkanudbrud, så bliver den smeltede stenmasse af vinden omdannet til fibre på de bjergskråninger, som omkranser vulkanerne. Disse tynde fibre er den helt oprindelige og tidligste form for stenuld – og det kan man læse meget mere om på Paroc’s eget site

Stenuldsisolering fra Paroc bliver sådan set fremstillet efter principper, der minder om det, som der foregår i forbindelse med – og efter – et vulkanudbrud.

Vil du have et tilbud?

 

 

Neopixels isolering Østjylland, Djursland

HOLDBAR OG IKKE-BRÆNDBAR ISOLERING

Vulkanske stenarter – såsom de mere eller mindre kendte basalt, anorthosit, dolomit og gabbro – bliver nedsmeltet og omdannet til fibre ved en temperatur i omegnen af 1500 grader Celsius.
Ved industriel fremstilling af stenuldsisolering bliver der tilsat en beskeden mængde organisk bindemiddel (typisk mellem 2 og 4 procent) for at stabilisere fibrene. Luft fanges i bittesmå porer, der er dannet af stenuldsfibre, hvorved der skabes en holdbar og ikke-brændbar isolering med fremragende termiske egenskaber.
Ubevægelig luft, som er fanget i de førnævnte porer, udgør mellem 95 og 99 procent af isoleringens volumen.

Paroc Stenuld er yderst holdbar, fordi det er lavet af natursten, og består af cirka 97 procent luft og 3 procent stenfibre, hvilket er en ganske enestående kombination af naturens egne materialer.
Produktet tåler både ild og vand, og bevarer desuden sin evne til at isolere optimalt i hele bygningens levetid – ligesom dimensionerne bevares. Og det er uanset ændringer i temperatur og fugtighed.
Man kan læse mere om Paroc Stenulds bæredygtighed her

STENULD ABSORBERER IKKE FUGT

Stenuld fra Paroc er klassificeret i Euroklasse A1, hvilket er den højeste europæiske brandklasse for byggematerialer. Paroc bevarer sine brandbeskyttende egenskaber ved helt op til 1000 grader Celsius, og det er med til at forhindre, at strukturer kollapser i forbindelse med en brand, i helt op til 4 timer. Samtidig forhindrer Paroc Stenuld også ilde i at sprede sig, ligesom brændbare materialer bliver beskyttet i op til 1 time.

Endnu en fordel ved Paroc Stenuld er evnen til ikke at absorbere fugt fra den omgivende luft – produktet formår faktisk at forblive tørt i selv meget fugtige omgivelser. Det skyldes blandt andet, at Paroc Stenuld ikke absorberer flydende vand – samtidig med, at produktet tørrer meget hurtigt ved normal stuetemperatur. Selv efter udsættelse for fugt bevarer stenuldspladerne både sine dimensioner samt sin evne til at varmeisolere.

Paroc Stenuld har en kemisk sammensat balance, der er ugunstig for korrosion. Produktet er testet og kan modstå skimmelvækst. Det kan man læse mere indgående om på Parocs hjemmeside

GOD EVNE TIL AT ABSORBERE STØJ

Paroc Stenuld er lavet af natursten, som er et råmateriale, der basalt set er en uudtømmelig naturressource. Alligevel er det vigtigt, at jordens ressourcer bliver brugt både ansvarligt og optimalt. Paroc Stenuld kan heldigvis genanvendes igen og igen i ny stenuld – blandt andet i forbindelse med hulmursisolering.
Stenuldsprodukterne fra Paroc fås i et stort udvalg – og der findes mange løsninger, der også er optimale til lyddæmpning. Takket være den høje densitet, den optimale fiberstruktur samt evnen til at luft kan gennemtrænge materialet, er Paroc Stenuld fremragende til lydabsorption og støjdæmpning. Stenuldsbaserede lyddæmpende plader er generelt klassificeret i den bedste klasse (A) med hensyn til lydabsorption. Læs mere om det på Parocs hjemmeside

Indhent et tilbud på isolering med Paroc Stenuld – kontakt os her.

Eksakte pristilbud skal indhentes hos os.

Vil du have et tilbud?

 

Vores kunder siger

UDFØRT MEGET PROFESSIONELT

”Vi fik isoleret loftet. Vi havde en god oplevelse hele vejen igennem. Fik i første omgang ét tilbud, men da opgaven ændrede karakter, var AROS isolering helt uden bøvl i stand til at tilpasse tilbuddet i forhold til prisen og ændringerne. Med hensyn til udførelsen af arbejdet var Aros Isolering både effektive og hurtige. Det tæller også op i min bog, at Morten lige kiggede rundt i lokalet og opfordrede mig til at dække af et par steder på grund af støv, når de skulle arbejde. Allerede på tilbuddet havde AROS Isolering oplyst, hvor meget vi kunne forvente i energitilskud og på fakturaen blev udspecificeret, hvad var løn og hvad materialer, så det er let i forhold til indberetning af håndværkerfradrag. De var behagelige at tale med og jeg følte arbejdet blev udført meget professionelt. Alt i alt får de mine bedste anbefalinger!”
(Skrevet af Malene på Håndværker.dk, 20.09.20)

Vores kunder siger

OPLEVER POSITIV ÆNDRET AKUSTIK

”Vi fik isoleret en etageadskillelse. Tak for veludført arbejde. Gulvet er også pænt efter optagning/ilægning (det kan naturligvis ses, at det har været savet op) og vi oplever positiv ændret akustik. Spændt på at opleve effekten, når ungerne i kælderen giver den lidt mere gas. Morten har været god at tale med og nem at komme i kontakt med. Vi er meget tilfredse.”

(Skrevet af Mads på Håndværker.dk, 22.05.19)

Vores kunder siger

STØRRE FORSTÅELSE AF OPGAVEN

”Vi har et funkishus fra 1936, hvor vi hurtigt efter indflytning fik udfordringer med kulde og fugt. Det tog dog nogle år, før vi fik gjort noget ved det. Vi tog kontakt til flere firmaer, men Aros Isolering havde umiddelbart en større forståelse af opgaven og husets karakter. Forståelsen af husets karakter kombineret med en rigtig god dialog undervejs betød, at detaljerne blev gennemtænkt og i orden. Nu når kulden er sat ind er det blevet tydeligt, hvor meget isoleringen har hjulpet på indeklimaet. Det endelige resultat er derfor blevet over forventning, så vi kan kun give Aros Isolering vores varmeste anbefalinger. Bedste hilsner Mikkel Wienberg!”
(Skrevet af Mikkel på Håndværker.dk, 16.11.18)

Vores kunder siger

ALLE AFTALER ER BLEVET OVERHOLDT 100 PROCENT

”Aros Isolering har i august 2017 isoleret loftsrum og krybekælder (inklusive rør) i vores fodkolde og sparsomt isolerede 60er-hus. Morten Dahlgren forklarede isoleringsmetoden og hvilke muligheder der var, så vi følte os vel informerede. Vores krybekælder er lav og svært fremkommelig, men alligevel har Morten og hans makker været ude i hver en krog af kælderen og fundet løsninger, så også steder med et virvar af krydsende rør er blevet ordentligt isoleret. Arbejdet er blevet udført hurtigt og professionelt, hver dag har der været ryddet nydeligt op ved fyraften, og alle aftaler er blevet overholdt 100 procent. Desuden har Morten og hans makker været yderst hyggelige og behagelige at samarbejde med. Som sagt er både kælder og loft blevet isoleret (begge med Climacell Papirisolering), og vi kan allerede nu mærke, at vores hus er blevet dejligt lunt – så i år imødeser vi vinteren med sindsro. Vi er særdeles tilfredse og kan give Aros Isolering vores allerbedste anbefalinger.”
(Skrevet af Jytte på Håndværker.dk, 07.09.17)

Vores kunder siger

UDFØRT MEGET PROFESSIONELT

”Vi Efterisolering af hulmur på sommerhus. Jeg har indsendt anmodning om tilbud på efterisolering af hulmursisolering via 3 byggetilbud. Straks da Aros Isolering havde accepteret at afgive tilbud på opgaven, blev jeg kontaktet af indehaver. Der blev aftalt tidspunkt for besigtigelse af opgaven samt opmåling af kvadratmeter. Samme dag om aftenen havde jeg per mail et tilbud. Tilbuddet blev straks accepteret og allerede ugen efter var arbejdet udført meget professionelt. Skulle have udført arbejdet fredag , men indehaver blev syg og måtte melde afbud , men tilbød at kunne komme og lave arbejdet dagen efter - altså lørdag. Arbejdet blev udført meget professionelt. Tilbud holdt. Kan anbefale Aros Isolering til andre.”

(Skrevet af Peter på Håndværker.dk, 10.03.17)