Isolering og efterisolering på Fyn og Østjylland

Over 10 års erfaring med isolering og efterisolering

Vi har stor erfaring med isolering og efterisolering på Østjylland og Fyn

Vi er det rette isoleringsfirma, hvis du gerne vil have energieffektiviseret dit hus. Vi isolerer også andre bygninger end villaer og rækkehuse for private, og vi har f.eks. efterisoleret for virksomheder og lavet ny isolering for offentlige institutioner.

Når du vælger AROS Isolering til isoleringsopgaver, får du et godt og holdbart resultat, hvor der er anvendt kvalitetsmaterialer.

 

Vil du have et tilbud?

 

 

Vi udfører hulmursisolering og facadeisolering i hele Østjylland og på Fyn

Når vi hulmursisolerer, sørger vi for, at det bliver gjort ordentligt og på en måde, som tilgodeser dig og din bygning/bolig.

En velisoleret bolig er en god bolig, og når dit hus er isoleret på den bedste måde, medvirker du til at belaste miljøet mindre, da du mindsker energitabet. Det er dermed godt for både dig, din komfort, din økonomi og klimaet.

Vi kan hjælpe både privat- og erhvervskunder med hulmursisolering og facadeisolering. Der kan være nogle produkter, der er bedre til facadeisolering end hulmursisolering – og omvendt. Vi hjælper dig med at finde ud af, hvilket af de følgende produkter, der er bedst til isolering af din bolig/bygning:

Forskellen på isolering og efterisolering er vigtig

Hvis vi f.eks. laver isolering i en mur, på et loft eller en krybekælder, er der ofte tale om, at der ikke er nogen isolering i forvejen. Det kan være en gammel bygning, hvor der ikke er tænkt på isolering, da bygningen blev opført, eller det kan dreje sig om nybyggeri. I begge tilfælde kan AROS Isolering hjælpe.

Efterisolering kan udføres på to måder. Den ene er, at vi udskifter gammel isolering med ny og sørger for, at der er tilstrækkelig isolering, som overholder gældende regler. Den anden måde er, at vi vurderer, at den eksisterende isolering er i orden, og at der blot skal fyldes mere isolering i/på for at overholde minimumskravet.

FAQ – Ofte stillede spørgsmål

Hvilken isolering er bedst?

Generelt er den bedste isolering produkter fra Neopixels. Deres Neopor-kugler er dokumenteret det bedste, når det gælder hulmursisolering. Hvis der er tale om isolering mellem etager eller facadeisolering, kan det være, at der i stedet skal vælges et andet produkt fra enten Neopixels eller et andet firma.

Hvad er den bedste isolering for nybyggeri?

Den bedste isolering til nybyggeri er isolering, som overholder gældende regler, og hvor det er nemt at fylde isoleringen ind eller på. Når der bygges nyt, kan man nemmere komme til at isolere, da murene ikke allerede er opført, så der skal laves huller for at få isoleringen ind.

Hvad er fordelene ved at vælge den bedste isolering?

Når du vælger den rigtige isolering, får du mest mulig komfort i din bolig/bygning. Hvad der er bedst kommer an på, hvor der skal isoleres. Et professionelt isoleringsfirma kan svare på, hvad der er bedst at isolere med på loftet, og hvad der er det bedste materiale til hulmursisolering.

Hvad isolerer bedst?

Det produkt, der har den bedste isoleringsevne ift. varmetab, er Neopor fra Neopixels. Men hvis du gerne vil have et isoleringsprodukt, der er effektivt til også at isolere ift. lyd, er det værd at nævne Climacell og Paroc stenuld.

Hvilken isolering skal jeg vælge?

Hvilken isolering du skal vælge, kommer an på dine behov og ønsker. Der kan være særlige forhold at tage hensyn til, men det hjælper vi dig med at finde ud af. Hvert af de fem produkter, som vi isolerer med, har både fordele og ulemper, og vi hjælper dig med at vælge det, der er mest optimalt.

Vælg det rette produkt til isolering af loft, etageadskillelse og hulmur

Isolering af et loft har andre krav sammenlignet med isolering af etageadskillelse og hulmure. Meget af varmetabet sker op gennem taget, så her er det vigtigt, at isoleringen er meget effektiv til at holde på varmen og isolere mod kulde.

Der er også energitab gennem ydermurene. Derfor er det vigtigt at vælge det rigtige isoleringsmateriale og få den rigtige mængde isolering i. Isolering af etageadskillelser har også til formål at mindske energitab, men det virker i lige så høj grad som isolering af lyde.

Vi guider dig gennem valgt af papirisolering og Neopixels

Papirisolering har visse fordele sammenlignet med andre typer isolering. Climacell er papirisolering, som både isolerer med hensyn til kulde, varme og lyd. Det er brandhæmmende og er modstandsdygtigt over for svamp.

Et andet eksempel på god isolering er isolering fra Neopixels. Vi kalder det for hulmurens Tesla. Det vil sige, at det isolerer 15-20 % bedre end andre materialer. Materialet er flamingokugler tilsat grafit, og det blæses ind sammen med vandbaseret lim.

Kontakt os hvis du gerne vil have professionel hjælp til at vælge isoleringsmateriale.

AROS Isolering – autoriseret efterisolering i Østjylland og på Fyn

Her hos AROS Isolering har vi mere end 10 års erfaring, og vi er autoriseret isolatør med bl.a. Climacell papirisolering og Neopixels isolering.

Når du vælger os, får du et samarbejde med et professionelt firma, der har forstand på reglerne for isolering, isoleringsmetoder og isoleringsmaterialer.
Vi sørger altid for, at vores kunder får den bedste vejledning, og sammen isolerer eller efterisolerer vi din bolig, så du får bedre komfort og et godt indeklima.

Vil du have et tilbud?

 

Vores kunder siger

UDFØRT MEGET PROFESSIONELT

”Vi fik isoleret loftet. Vi havde en god oplevelse hele vejen igennem. Fik i første omgang ét tilbud, men da opgaven ændrede karakter, var AROS isolering helt uden bøvl i stand til at tilpasse tilbuddet i forhold til prisen og ændringerne. Med hensyn til udførelsen af arbejdet var Aros Isolering både effektive og hurtige. Det tæller også op i min bog, at Morten lige kiggede rundt i lokalet og opfordrede mig til at dække af et par steder på grund af støv, når de skulle arbejde. Allerede på tilbuddet havde AROS Isolering oplyst, hvor meget vi kunne forvente i energitilskud og på fakturaen blev udspecificeret, hvad var løn og hvad materialer, så det er let i forhold til indberetning af håndværkerfradrag. De var behagelige at tale med og jeg følte arbejdet blev udført meget professionelt. Alt i alt får de mine bedste anbefalinger!”
(Skrevet af Malene på Håndværker.dk, 20.09.20)

Vores kunder siger

OPLEVER POSITIV ÆNDRET AKUSTIK

”Vi fik isoleret en etageadskillelse. Tak for veludført arbejde. Gulvet er også pænt efter optagning/ilægning (det kan naturligvis ses, at det har været savet op) og vi oplever positiv ændret akustik. Spændt på at opleve effekten, når ungerne i kælderen giver den lidt mere gas. Morten har været god at tale med og nem at komme i kontakt med. Vi er meget tilfredse.”

(Skrevet af Mads på Håndværker.dk, 22.05.19)

Vores kunder siger

STØRRE FORSTÅELSE AF OPGAVEN

”Vi har et funkishus fra 1936, hvor vi hurtigt efter indflytning fik udfordringer med kulde og fugt. Det tog dog nogle år, før vi fik gjort noget ved det. Vi tog kontakt til flere firmaer, men Aros Isolering havde umiddelbart en større forståelse af opgaven og husets karakter. Forståelsen af husets karakter kombineret med en rigtig god dialog undervejs betød, at detaljerne blev gennemtænkt og i orden. Nu når kulden er sat ind er det blevet tydeligt, hvor meget isoleringen har hjulpet på indeklimaet. Det endelige resultat er derfor blevet over forventning, så vi kan kun give Aros Isolering vores varmeste anbefalinger. Bedste hilsner Mikkel Wienberg!”
(Skrevet af Mikkel på Håndværker.dk, 16.11.18)

Vores kunder siger

ALLE AFTALER ER BLEVET OVERHOLDT 100 PROCENT

”Aros Isolering har i august 2017 isoleret loftsrum og krybekælder (inklusive rør) i vores fodkolde og sparsomt isolerede 60er-hus. Morten Dahlgren forklarede isoleringsmetoden og hvilke muligheder der var, så vi følte os vel informerede. Vores krybekælder er lav og svært fremkommelig, men alligevel har Morten og hans makker været ude i hver en krog af kælderen og fundet løsninger, så også steder med et virvar af krydsende rør er blevet ordentligt isoleret. Arbejdet er blevet udført hurtigt og professionelt, hver dag har der været ryddet nydeligt op ved fyraften, og alle aftaler er blevet overholdt 100 procent. Desuden har Morten og hans makker været yderst hyggelige og behagelige at samarbejde med. Som sagt er både kælder og loft blevet isoleret (begge med Climacell Papirisolering), og vi kan allerede nu mærke, at vores hus er blevet dejligt lunt – så i år imødeser vi vinteren med sindsro. Vi er særdeles tilfredse og kan give Aros Isolering vores allerbedste anbefalinger.”
(Skrevet af Jytte på Håndværker.dk, 07.09.17)

Vores kunder siger

UDFØRT MEGET PROFESSIONELT

”Vi Efterisolering af hulmur på sommerhus. Jeg har indsendt anmodning om tilbud på efterisolering af hulmursisolering via 3 byggetilbud. Straks da Aros Isolering havde accepteret at afgive tilbud på opgaven, blev jeg kontaktet af indehaver. Der blev aftalt tidspunkt for besigtigelse af opgaven samt opmåling af kvadratmeter. Samme dag om aftenen havde jeg per mail et tilbud. Tilbuddet blev straks accepteret og allerede ugen efter var arbejdet udført meget professionelt. Skulle have udført arbejdet fredag , men indehaver blev syg og måtte melde afbud , men tilbød at kunne komme og lave arbejdet dagen efter - altså lørdag. Arbejdet blev udført meget professionelt. Tilbud holdt. Kan anbefale Aros Isolering til andre.”

(Skrevet af Peter på Håndværker.dk, 10.03.17)